Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/8 2023 klokken 11:08
Den hollandske sommer har vist ikke været meget bedre end den danske, hvilket ser ud til at fortsætte, når Formel 1 feltet igen rammer asfalten i den kommende weekend.
Zandvoot banen, med de høje sving, er en speciel oplevelse og ikke mindst udfordrende, selv når banen er tør.
I år ser det så ud til at oplevelsen skal krydres lidt med regn, dog uden det skulle blive så slemt at himmel og jord står i et.
Fredag Ser ud til at blive den varmeste dag, uden det er prangende, med 20 grader. Det forventes at der vil komme byger om eftermiddagen. Vinden bliver svag til let.
Lørdag Temperaturen falder en anelse, til 19 grader, mens det ser ud til at blive tørvejr hele dagen. Fortsat let til svag vind.
Søndag Varsel om lette byger om formiddagen, ser ud til at give Formel 1 feltet en grøn bane, når løbet afvikles om eftermiddagen. 19 grader i luften og en let tiltagende vind.