• Forside

Michael Schumacher skal køre F2007

Det er mere end sandsynligt, at den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher skal teste den nye Ferrari F2007 og dermed kan siges at vende tilbage til den sport, som han har domineret så meget.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 16/2 2007 klokken 11:02

Ifølge F1Live er det meget sandsynligt, at Michael Schumacher igen vender tilbage til cockpittet i en Ferrari. Baggrunden for gisningerne har noget med Ferraris beklædning at gøre.

Teamet producerer egen beklædning til medarbejderne, og der er tradition for, at dragterne altid bærer test- og løbskørernes personlige navne.

Efter sigende har Ferrari allerede fire kørerdragter liggende, som alle bærer Michael Schumachers navn. Således skulle alt være parat, såfremt at tyskeren ønsker at køre i den nye F2007.

Michael Schumacher i Barcelona den 14. februar 2007.

Konsulent Schumacher mødte op hos Ferrari på sidstedagen i Barcelona i denne uge, og det forventes at tyskeren snart skal køre i den nye F2007, sandsynligvis i Fiorano.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER