Rusland kan meget vel blive det næste mål for udvidelsen af Formel 1. Med nye baner der skyder op i Mellemøsten og Asien, er Rusland et naturligt valg. Det mener Max Mosley.
Tilbage i november 2006, sagde Mosley til en række reportere, at han mente der var for mange løb i Europa, i forhold til løb udenfor, og dermed har han åbnet døren for flere nye løb, herunder et i Rusland.
Trenden er, at flere og flere af de 'gamle' baner i Europa lukker, fordi de ikke kan leve op til de stadig strengere sikerhedskrav. Der er også mange tilskuere til sådanne begivenheder og dem skal der også tages hensyn til.
Bernie foretager sin yndlingsbeskæftigelse
Mosley ser gerne i hvert fald et løb mere i Nordamerika, dels fordi de amerikanske bilfabrikanter er meget pengestærke, og dels fordi der er så mange potentielle tilskuere.
Men tilbage til Rusland. Den russiske sportsminister Viatscheslav Fetissov har udtalt, at han har haft tæt kontakt med Bernie Ecclestone om planerne.
Hvis løbet i Skt. Petersborg bliver til noget, er der mulighed for endnu et gadeløb, og der er også lavet planer for hvordan banen skal se ud.
Ralf Schumacher i Shanghai 2005
Starten på Sepang 2006
Bernie selv har udtalt: "Vi har brug for steder som Kina, Bahrain og Abu Dhabi, som har noget at tilbyde. På steder som Imola og Magny Cours, ved vi ikke hvad vi kan tilbyde vores gæster."
Ecclestone, der efterhånden er 76 år, er meget interesseret i at udvide i Rusland, for som han siger: "Det vil ikke tage lang tid at organisere og jeg vil ikke være her altid. Det er absolut noget jeg vil se!"