Formel 1-eksperten: HAAS har seriøse udfordringer

MoneyGram millionerne skulle være med til at sikre HAAS som et seriøst hold i den bedre ende af feltet, men holdets største stjerne, chefen Günther Steiner, virker ikke til at være den rigtige mand til at føre holdet frem.

BMF1 i pitten på Monza . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/7 2023 klokken 13:07

HAAS Formel 1-holdet er i frit fald ned gennem feltet, mens ledelsen ikke ser ud til at vide hvad de skal gøre.

Den nye storsponsor, MoneyGram, har med sin store pengepung, sikret HAAS mulighed for at bruge alle pengene, helt op til budgetloftet, hvilket er markant flere penge end holdet har haft til rådighed tidligere.

Men det ser ikke ud til at give dem noget, hvilket kan tilskrives at de ikke har haft pengene længe nok, til at gøre en forskel, men det kan også tilskrives, at der nu stilles endnu større krav til holdet, fra deres storsponsor, om at levere resultater.

Som det eneste hold med Ferrari-power, har HAAS allerede nu haft 3 motordefekter, hvilket mest af alt må tilskrives bilens design, da de tre hold, ud fra Ferraris oplysninger, anvender nøjagtig samme specifikation af motorer.

Ud over det, har HAAS holdet fortsat samme pitstopudfordringer, hvor de altid er markant langsommere gennem pitten, end alle andre hold, hvilket får dem til at se mere og mere amatøragtige ud.

Netop den amatøragtige stil der florerer på holdet, er et af de helt store problemer. BMF1.dk har under flere besøg i pitten set, hvor sløset HAAS-mekanikerne varmer op til dagens opgaver. Denne instilling kan udelukkende ændres til fulde af Steiner.

Skal Kevin Magnussen have en chance for at komme væk fra bunden med HAAS, skal der seriøse ændringer til med den måde, hvorpå de griber tingene an.

Måske vil dette kræve en ny holdchef, uanset hvor populær Steiner er.

Hvis ikke han skal skiftes, skal han se at få foretaget seriøse udskiftninger på holdet, så de kan begynde at udvikle sig over en sæson, frem for at afvikle sig.

Økonomien er der, nu skal de bare lære at bruge den på den rigtige måde.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Ricciardo erstatter de Vries Mercedes udfordret af kundeholdene »