Mercedes-præsentation med ulovlig frontvinge?

Mercedes fandt en ny løsning på aerodynamikken omkring frontvingen sidst i 2022-sæsonen, som FIA senere valgte at erklære ulovlig, med efterfølgende præcisering af den del af reglementet. Nu har Mercedes præsenteret deres nye W14 racer, med en frontvinge, ikke langt fra den der blev dømt ulovlig.

Mercedes-AMG F1 W14 E . Copyright Mercedes AMG F1 - Steve Etherington

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/2 2023 klokken 16:02

Når der designes en ny Formel 1-racer, er det vigtigt at få så meget ud af de aerodynamiske regler der foreligger fra Formel 1, gerne med snedige påfund og omgåelse af regler, skulle der være fordele ved det.

Sådan er tilgangen til et Formel 1-design fra alle hold.

Kan man finde et hul i reglerne, som ingen andre ser, kan man ende med at have lige den fordel, der skal til for at vinde et løb, måske hele mesterskabet.

Mercedes var, utvivlsomt, det hold der hold der kom til første løb i 2022 med den bil der var mest anderledes.

De øvrige hold måtte alle have frygtet at de havde overset noget, til de så hvordan de kørte på banen.

Men frem for at skrotte konceptet, har Mercedes valgt at udvikle på bilen uden sidepods, med en overbevisning om, at deres koncept er rigtigt og at de, skulle de have skiftet retning, ville være længere bagud, end hvis de fortsatte ned af samme vej.

Der er ellers et gammelt kinesisk ordsprog der siger: "Er du kørt den forkerte vej, så vend om, uanset hvor langt du er kørt!".

Men Mercedes fortsætter samme vej, og de lykkedes da også med at vinde et enkelt løb i sidste sæson, så de har måske fat i noget rigtigt.

En ting de dog helt sikkert vil blive udfordret på, er deres nye frontvinge, skulle den bil der kommer til start i Bahrain, have samme frontvinge, som den de havde på under præsentationen.

Flere elementer har Formel 1 og FIA allerede dømt ulovlige, men Mercedes har ændret lidt på fæstningspunkterne, for på den måde at gøre den lovlig.

Ender FIA med at godkende den nye frontvinge, er der næppe megen tvivl om, at vi vil se lignende løsninger på andre biler, i løbet af kort tid. Alt taler dog imod en endelig godkendelse, selvom flere udenlandske medier tror på det modsatte.

Det bliver yderst spændende at se, om Mercedes har løst opgaven rigtigt i år og de derfor vil være klar med en bil der kan vinde løb, fra sæsonstarten, igen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes-AMG præsenterer W14 E Alpine F1 præsenterer A523 »