Alonso: Stroll kan blive verdensmester

Fernando Alonso har som bekendt byttet sin Alpine-racer ud med en Aston Martin i 2023, hvilket også betyder en ny teamkammerat i Lance Stroll. Alonso er åbenbart begejstret for sin kommende canadiske kollega.

Lance Stroll . Copyright Aston Martin

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/2 2023 klokken 11:02

Den dobbelte verdensmester Fernando Alonso glæder sig meget til at køre for Aston Martin. Rigtig meget.

Så meget, at han i et interview, der er offentliggjort på Aston Martins hjemmeside udtaler, at Lance Stroll kan vinde verdensmesterskabet.

Lance StrollLance Stroll
Copyright Aston Martin


På det finurlige spørgsmål om, hvordan Alonso ville have det med, hvis Aston Martin begyndte at vinde løb, efter Alonso ikke længere skulle køre for teamet, svarer Alonso:

”Jeg vil stadig være meget stolt, hvis teamet vinder uden, at jeg sidder i bilen. Jeg vil være meget stolt af processen og mit bidrag til projektet."

”Med Lance [Stroll] har teamet en super ung kører med et super talent, der har mulighed for at bliver verdensmester. At se ham nå det mål og have spillet en rolle bag rettet, vil være noget særligt for mig.”

Interviewet er selvfølgelig lavet direkte til Aston Martin, så der er ingen kritiske spørgsmål eller opfølgning på Alonsos udtalelser om Lance Stroll.

Men hvis man skal tolke lidt på Alonsos udtalelser på det lidt kryptisk spørgsmål om Lance Stroll, kunne det tyde på, at Fernando Alonso ikke regner med, at Aston Martin vil have en vinderbil de næste 2 år, mens han har en gyldig kontrakt.

En glad Fernando Alonso på tredjepladsen i Qatars GP 2021En glad Fernando Alonso på tredjepladsen i Qatars GP 2021
Copyright Alpine F1


På den anden side indikerer Alonso også, at Lance Stroll – ikke overraskende – kommer til at fortsætte hos teamet efter Alonsos tid hos Aston Martin, lige meget hvad…

I interviewet fortæller Alonso desuden, at han har kendt Lance Stroll i 11 år, da Alonso kørte for Ferrari, og Lance Stroll var en del af Ferraris juniorkørerakademi.

Fernando Alonso mener i interviewet, at Lance Stroll er undervurderet som kører og peger på hans pole position i Tyrkiet 2021, hvor canadieren slog Max Verstappen og resten af feltet i kvalifikationen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sæsonoptakt: Køreren med det største pres Ferrari præsenterer SF-23 »