Toyota er stadig et team i fremgang. Siden sin ankomst til Formel 1 i 2002, hvor teamet lovede at de ville vinde løb i deres første sæson, har de stadig den første sejr til gode.
Og med ankomsten af den nye TF107, ser det desværre ud til, at de mange Toyota-fans nok må vente lidt længere. For ifølge Jarno Trulli, har der været for mange problemer til, at man kan bedømme pålideligheden for den nye racer.
Trulli har, sammen med sin teamkollega Ralf Schumacher, testet gennem hele vinteren, men han syntes ikke, at han har fået kørt tilstrækkelig kilometre ind, til at kunne se en væsentlig forskel.
TF107. Flot ser den ud, men der er meget at lave endnu, siger Trulli.
Et eksempel er den nyligt afsluttede test på Jerez. Her fik Ralf den 9. bedste tid, mens Jarno endte med 15. bedste tid.
Ikke godt nok, når man poster omkring 2 mia. kr. i projektet - pr. år.
Det er efter sigende dette område der mangler forbedring.
"Jeg har ikke haft mulighed for at ændre set-up overhovedet," siger Trulli. "Jeg havde problemer i Jerez og også i Valencia. Vi kørte med det samme set-up som da vi startede," forklarede italieneren sig.
Det er efter sigende problemer med bagenden af bilen, der stadig forsinker udviklingen af TF107. Som så mange andre teams, vil også Toyota konstant udvikle nye komponenter og forbedre pakken, så der er meget at nå endnu.
Der er dog lyspunkter for Trulli og Toyota. Hans første udmelding var god, og han ser frem til at teste noget mere, og samtidig udvikle på bilen frem til starten i Melbourne.
The Trulli-train. Monaco 2005. Bliver 2007 en gentagelse for teamet?
"Dette er ikke bilen, vi skal køre i, i Melbourne," siger Jarno Trulli, og fortsætter: "Der vil komme mange flere dele til bilen, og de vil blive introduceret de næste par uger."
Toyota jagter som sagt sin første sejr efter endnu en skuffende sæson i 2006, hvor de sluttede på 6.pladsen med 35 point, og en enkelt podieplacering.