Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/12 2022 klokken 08:12
Så længe Max Verstappen er i Formel 1, vil de hollandske fans strømme til løbene, primært i Europa, og i endnu højere grad på hjemmebanen i Zandvoort.
Zandvoort kan allerede nu, melde udsolgt til næste års Formel 1 Grand Prix, så at Formel 1 vælger at forlænge med banen, er ikke den store overraskelse.
Den oprindelige aftale havde næste års Grand Prix med, men med den nye aftale, er der så mindst 3 løb mere på Zandvoort.
Ud over de mange fans, der kommer til Zandvoort, gør arrangørerne også meget for miljøet, som er et af Formel 1s store mål. Således ankom 99% af tilskuerne med stå pladser med offentlig tansport i år.