Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/11 2022 klokken 11:11
McLarens tidligere topchef, Ron Dennis, har tidligere udtalt, at man ikke kan vinde et verdensmesterskab i Formel 1 som en kundehold.
Den udlægning er den nuværende chef, Zak Brown, slet ikke enig i, da han understreger at de motorer de har fra Mercedes, er identiske med dem som Mercedes selv bruger.
Men nærmest i samme åndedrag, udtaler han, at der naturligvis er fordele ved at være et fabrikshold, hvilket åbner op for Porsche.
"Mercedes har været rigtig gode for os gennem tiden, hvilket vi ikke ser nogen grund til at der skal ændres på," udtalte Brown.
"Vi er dog ikke i tvivl om, at der er fordel ved at være et fabrikshold, men det er ikke noget vi har i tankerne som det er nu," tilføjede han.
En stor åbning, der kunne tyde på at McLaren og Porsche er i forhandlinger, selvom ingen af dem officielt bekræfter det.
Lige nu, ser det ud til at Porsche kun har McLaren og Williams, som mulige åbninger for at komme ind i Formel 1 i 2026.