Teamet havde knap fået pakket den nye bil ud af æsken før den ramte asfalten i en to dage lang shakedown test på Silverstone.
Men vejret var en større faktor, end først antaget.
Adrian Sutil havde gennemført 26 omgange, da han kom en smule ud af kurs. Dette resulterede i at han ramte en kurb, som var is-glat og han fortsatte ind i barrieren.
Spyker F8-VII
Det var kun småskader som bilen pådrog sig og Sutil selv er uskadt efter sammenstødet med autoværnet.
I stedet for at vente på bedre vejr, besluttede holdet sig for at pakke sammen for dagen. De vil dog fortsætte med at teste i næste uge, hvor det kommer til at foregå i Barcelona. Her har teamet hele tre dage til disposition.
Adrian Sutil i den nye Spyker F8-VII før hans testdebut på Silverstone
Mike Gascoyne sagde om testen: "Det har været endnu en produktiv test-dag. Vi fik løst nogle mindre mekaniske problemer, og vi rejser til Barcelona for at fortsætte med at teste, denne gang under varmere himmelstrøg."
Trods sin afkørsel, var Adrian Sutil tilfreds: "Dette års bil er meget bedre end sidste års, og vi havde ikke rigtig nogen tekniske problemer. Jeg kørte nogen hurtige omgange og kunne mærke, at motoren er meget, meget god."
Spyker F8-VII
Adrian Sutil tester F8-VII på Silverstone 7. februar 2007
Adspurgt til sin afkørsel sagde Sutil: "Måden dagen sluttede på var skuffende. Jeg kom op på kurben og ramte en lille stribe vådt græs. Når man rører det, ved man at man er i problemer, "sagde Sutil.
Sutil kørte som sagt kun 26 omgange, før han satte den nye F8-VII i væggen. Det samlede antal testkilometre for hvert team, er 30.000. Men der er en vis minimumsgrænse, før det tæller. På den måde, kan de forskellige teams rent faktisk teste mere end de 30.000.
Teamet forudser ingen ingen problemer med at få repareret bilen til de kommende testdage i Barcelona i næste uge.
Christijan Albers shakedown tester F8-VII på Silverstone 6. februar 2007