Singapores GP: løbsoptakt

Formel 1-feltet er rykket østpå til Singapore, hvilket efterhånden er nogle år siden, at feltet har kigget forbi. Derfor er det også et glædeligt syn med den imponerende bybane, der har en overraskende indehaver af banerekorden.

Singapores Grand Prix 2019 . Copyright Renault F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 30/9 2022 klokken 11:09

Weekendens destination er Singapores GP, hvilket plejer at være en af favoritterne på den efterhånden lange løbskalender.

Det plejer at være en helt speciel oplevelse for kørere og fans, når der køres i Singapore. Omgivelserne er utroligt smukke og indbydende, og om natten giver det en helt speciel stemning, når der køres under kunstigt lys i mørket.

Faktisk var Singapore, det første løb i F1-historien, der kørte om aftenen under kunstigt lys. Det var tilbage i 2008.

Singapores Grand Prix 2019. Red Bull fredagSingapores Grand Prix 2019. Red Bull fredag
Copyright Red Bull Contentpool


De sidste km i 2022-sæsonen er kørt på europæisk grund, og fremover venter løb i både øst og vest, men den her weekend gælder det Singapore.

Løbet er i denne weekend sponsoreret af flyselskabet Singapore Airlines, så løbet kommer til at hedde Formula 1 Singapore Airlines Singapore Grand Prix 2022.

Løbet skal køres på den populære Marina Bay Street Circuit, der med sine 5,063 km, 3 DRS-zoner og 23 sving er en af de mere krævende baner på kalenderen.

Kørerne skal køre 61 omgange, når de røde lamper slukker på søndag, hvilket svarer til at de kører 308,706 km, når de har nået det ternede flag.

Det oprindelige layout til banen er designet af baneeksperten Herman Tilke og sidenhen raffineret af KBR inc.

Første gang Formel 1 kiggede forbi banen, det var tilbage i 2008, hvor Fernando Alonso nappede den første sejr på banen.

Interessant nok, så er en omgang her i Singapore noget af det hårdeste på kalenderen. Høje temperaturer, høj luftfugtighed, mange sving, barrierer tæt på banen og løbets tidslængde er hvad der presser kørerne til det maksimale fysisk og psykisk. Det mentale pres er også, hvad der får kørerne til at lave små fejl, der har store konsekvenser for mekanikerne.

Banerekorden (under løb) er sat af vores helt egen Kevin Magnussen i sin Haas-racer tilbage i 2018. Her kørte han en omgang på tiden 1:41.905.
For at gøre det hele lidt sjovere, satte danskeren faktisk også banerekord i Singapore tilbage i 2017.

Men, Formel 1 har ikke været i Singapore i tre år, så det er helt nye forhold, der venter kørere, teams og ikke mindst dækleverandøren Pirelli.

Marina Bay Street Circuit har fået lagt ny asfalt, der åbenbart ikke er så glat, som det normalt ses på andre bybanr. Der er også introduceret 18” dæk og fælge, hvilket reagerer anderledes på banen. Alligevel har Pirelli valgt at gå blødt til værks i weekenden.

Dækkene der er til rådighed til weekendens herligheder, det er de hårde C3, medium C4 og bløde C5-dæk.

Singapore er primært langsomme sving, så det handler om at få masser af greb i raceren, derfor har Pirelli valgt de blødeste dæk til weekenden. De nye 2022-biler har en tendens til at understyre en del, så derfor er det ekstra vigtigt den her weekend, at få den rigtige balance i raceren, så den ikke slider de bløde compounds alt for hurtigt.

I og med at Singapore er en bybane, så kører der normal trafik på asfalten til hverdag. Derfor er der også markering på vejene, som kan blive utroligt glatte, i tilfælde af regn. Det betyder samtidig, at der er lavt greb i banen fra start af, men at banen langsomt vil udvikle sig hen over weekenden. Dog er der ikke lige så mange supportklasser i Singapore, som vi ellers har set i f.eks. Monza og Spa.

Det minimale dæktryk er sat til 1,52 bar foran (22 psi) og kun 1,24 bar bagtil (18 psi). Samtidig må cambervinklen ikke blive mindre end -3,5° foran og -2,00° bagved.

Singapores Grand Prix 2019. Sebastian Vettel i pit under løbetSingapores Grand Prix 2019. Sebastian Vettel i pit under løbet
Copyright Ferrari


Sidst der blev kørt på banen, tilbage i 2019, der startede Charles Leclerc i front i sin Ferrari, mens det blev Sebastian Vettels Ferrari, der så det ternede flag først. Max Verstappen ser stærk ud i sin Red Bull, så det bliver spændende om Leclerc og co kan gentage succesen og udfordre Red Bull i Singapore.

Og så bliver det spændende at se, om Kevin Magnussen kan nappe banerekorden for tredje løb i træk.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen kan blive mester i denne weekend Singapores GP: 1. frie træning »