Red Bull har motor-ambitioner

Red Bull er kørende i Formel 1 for tiden, og snart er de os kørende på motorfronten. Ambitionerne er ihvertfald skruet i top.

Italiens Grand Prix 2022 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 23/9 2022 klokken 16:09

Red Bull er på fremmarch for tiden. Sidste år nappede energidrik-giganten kørermesterskabet, og i år ser det ud til, at Red Bull napper begge titler.

De senere år har Red Bull haft Honda-motorer i begge teams, hvilket overraskede de fleste, da McLaren var pænt utilfredse med Honda-motorens holdbarhed og effekt.

Honda har sagt farvel til F1 (de supporterer dog stadigvæk) og det fik Red Bull på andre tanker. Red Bull skruede ambitionerne i vejret, og ville bygge motorerne selv. Som sagt så gjort.

Red Bull Powertrains er navnet på den nye topmoderne motorafdeling, der skal være med til at rykke grænser for Red Bull.

Planen er at levere motorer til Red Bull-teamet, men også til juniorteamet AlphaTauri. Nu melder Christian Horner dog ud, ifølge Racefans.net, at teamet er klar til at levere til hele fire teams fra 2026, når det nye motorreglement træder i kraft.

Mercedes leverer lige nu motorer til fire forskellige teams, så det er fysisk muligt, dog nok svært at lokke to yderligere teams til. “Problemet” for Red Bull er jo også, at Audi har meddelt, at de kommer stærkt ind i sporten fra 2026..

Red Bull er dog heller ikke afvisende overfor konceptet om et kommende samarbejde på el-delen, men Red Bull venter ikke på nogen. Teamet er allerede i fuld sving med de første testmotorer i afdelingen nye motorbænk.

Det er også en ganske optimistisk Christian Horner, der siger, at teamet har formået at tiltrække masser af talenter til projektet, og har fået helt nye faciliteter til rejsen.

Samtidig mener Horner, at det bliver en fordel at have motorafdelingen og den aerodynamiske afdeling samlet under samme tag. Noget som faktisk kun Ferrari gør.

Mercedes har deres aerodynamiske udvikling i Brackley, mens de udvikler motorerne ovre i Brixworth. Ikke den optimale løsning, men bedre end Alpine, der holder til i England, men producerer motorerne i Frankrig.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rosberg: Piastri får en mega udfordring Mercedes tester biobrændstof »