Piquet bruger N-ordet om Hamilton

Den tidligere brasilianske Formel 1-verdensmester Nelson Piquet udtalte sig mildest talt nedsættende om Lewis Hamilton i et interview med den brasilianske udgave af motorsport.com. Hele to gange faldt N-ordet.

Nelson Piquet og Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 28/6 2022 klokken 15:06

Nelson Piquet er faldet i unåde:

CNN Brasil skriver, at den tidligere F1-verdensmester brugte N-ordet to gange om Lewis Hamilton, da han bliver interviewet til Motorsport Talk.

Der findes et uddrag af interviewet på portugisisk her.

I interviewet, der blev optaget i november 2021, betegner Piquet som ”en lille nigger”, da han bliver spurgt om at sammenligne ulykken mellem Prost og Senna på Suzuka i 1990 og sammenstødet mellem Hamilton og Verstappen på Silverstone i 2021.

Piquet, der også er Max Verstappens svigerfar, har altså meget lidt til overs for Hamilton og regner ulykken på Silverstone for at være værre og mere ”ondskabsfuld” end Sennas bevidste afkørsel af Prost på Suzuka.

Ayrton Senna, Alain Prost og holdkammeraterne Nigel Mansell og Nelson PiquetAyrton Senna, Alain Prost og holdkammeraterne Nigel Mansell og Nelson Piquet
Copyright Williams F1


CNN har bedt Nelson Piquet forklare sine udtalelser, men brasilianeren er i skrivende stund ikke vendt tilbage på deres henvendelse.

Til gengæld har både det officielle Formel 1 og FIA alle været ude og fordømme udtalelserne og udtalt deres støtte til Lewis Hamilton.

Hamilton skriver selv på Twitter: ”Det er mere end sprog. Disse arkaiske [forældede, red.] tænkemåder skal ændres. De har ingen plads i vores sport. Jeg har været omgivet af disse holdninger og målskive for dem hele mit liv. Der har været masser af tid til at lære. Tiden til at handle er kommet.”

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Net Zero 2030 Horner advarer Perez »