BMF1's Power Rating: Miamis GP

Et begivenhedsrigt løb i Miami, Florida, er afviklet og redaktionen har afgivet sine bedømmelser af kørernes præstationer i weekenden.

Miami . Copyright Miami GP

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/5 2022 klokken 22:05

Weekendens event i Miami var på alle måder ærkeamerikansk.

Aldrig har en paddock og gridwalk været befolket af så mange celebreties (de fleste totalt ukendte for denne skribent), og aldrig har Formel 1-biler passeret en "marina" med blå plastikdug samt til lejligheden medbragte motorbåde. Men plastikmarinaens "vand" var i det mindste blåt som Middelhavet.

Herunder nogle nedslag fra løbet.

Som det er de fleste bekendt, blev løbet vundet af en suveræn Max Verstappen i Red Bull tæt fulgt af sin, i denne sæson, uadskillelige bonkammerat, Charles Leclerc i Ferrari.

Indtil videre er det i hvert fald en kendsgerning, at Verstappen vinder alle de løb, han gennemfører, og med en sublim overhaling viste hollænderen, at han for tiden er urørlig, hvis alt spiller i Red Bull-lejren. Og det gjorde det denne søndag i Miami, hvor sejren aldrig var i fare.

Det kniber stadigvæk for Carlos Sainz at følge teamkammeraten i den anden Ferrari, men en tredjeplads blev det til foran Sergio Perez i den sidste Red Bull. Mexicaneren stod desuden for nogle spektakulære overhalingsforsøg på Sainz, men sluttede 2,3 sekund efter den røde bil fra Maranello.

Hamilton i MiamiHamilton i Miami
Copyright Mercedes


Det kniber også for Mercedes at følge trop, selv om George Russell viste vejen og sluttede på P5. I modsætning til sin unge teamkammerat i den anden side af garagen kan den syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, stadig ikke finde melodien og sluttede knapt 3 sekunder efter. Og det høres på radioen.

Kevin Magnussen havde en svær dag på kontoret i både kvalifikation og løb, hvor det i starten dog fik fint. Længe lå danskeren til at score point, lige indtil han selv kaldte et dækskifte fra hard til medium. Kort efter blev danskerens forvinge imidlertid ødelagt, og Haas-køreren måtte kæmpe en ulige kamp med den defekte reservedel resten af løbet, hvor kampene primært var mod de to Aston Martin-kørere, Sebastian Vettel og Lance Stroll.

Efter tildelingen af 5-sekunders straf i løbets døende minutter valgte Magnussen at holde weekend uden at gennemføre løbet. Mick Schumacher, i den anden Haas, gennemførte løbet og leverede en godkendt indsats. Men uden Magnussens DNF og defekte forvinge, ville danskeren være sluttet højere i tabellen. Måske endda i pointene.

Endelig skal det fremhæves, at Williams, med en til lejligheden rødhåret Alex Albon i cockpittet, endnu engang fik et point, og at Esteban Ocon formåede at kæmpe sig op fra sidste startposition til en imponerende P8 i løbet. I den grad godkendt indsats af Alpine-køreren.

Pointene i vores Power Rating er baseret på en kombination af kvalifikation og grandprix. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr.. Kører Point Std.afvigelse
1. Max Verstappen 9,6 0,21
2. Charles Leclerc 9,6 0,25
3. George Russell 9,3 0,52
4. Carlos Sainz 9,0 0,28
5. Valtteri Bottas 8,9 0,41
6. Sergio Perez 8,8 0,25
7. Lewis Hamilton 8,5 0,32
8. Alex Albon 8,3 0,65
9. Esteban Ocon 7,9 0,31
10. Pierre Gasly 7,4 0,31
11. Sebastian Vettel 7,3 0,65
12. Fernando Alonso 7,2 0,35
13. Kevin Magnussen 7,1 0,56
14. Daniel Ricciardo 7,0 0,84
15. Mick Schumacher 7,0 0,55
16. Lando Norris 6,9 0,50
17. Lance Stroll 6,7 0,58
18. Yuki Tsunoda 6,6 0,61
19. Guanyu Zhou 6,1 1,08
20. Nicolas Latifi 5,9 0,70


OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« VW vil have flere tyskere i F1 Miamis GP: Weekenden i billeder »