Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/5 2022 klokken 16:05
Mercedes er, hvis man ser på stillingen, ikke helt håbløst bagud i årets mesterskabskamp, men ser man på hvordan de har opnået resultaterne, er det ikke svært at se, at de er langt fra det mål de havde, inden sæsonstarten.
Mercedes har allerede brugt en stor del af den økonomi, holdet har til rådighed, på at udvikle dette års racer, samt udvikle yderligere på den, for at få den til at kører bedre, hvilket betyder at det er udfordret på økonomien, allerede nu.
Men de har langt fra opgivet, selvom det lyder mere og mere på Hamilton, som om at han har.
Når Formel 1 feltet i weekenden indtager Miami, vil Mercedes komme med, det de selv kalder, store opdateringer, for primært at få styr på deres hoppende bil.
Det skulle betyde, at holdet vil have mulighed for at kaste sig over andre udfordringer med bilen.
Hvis ikke de mange opdateringer virker, som forventet, begynder Toto Wolff at åbne op for tanken om at redesigne så meget af bilen, som de kan gøre, indenfor det budget de har til rådighed.