Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 30/1 2006 klokken 13:01
Williams´ trinløse gearkasse vil ikke være klar før senere på året, men Bil Magasinets kilder fortæller at både Renault, McLaren og muligvis også Toyota har brugt variationer af det trinløse gearsystem allerede sidste sæson.
"Jeg tror at alle hold ser på mulighederne i det," siger Sam Michael. "Fordelen ved den trinløse gearkasse er, at der opretholdes et konstant omdrejningsmoment, samtidigt med at der skiftes gear."
Der er hele tiden ”kontakt” til motoren, så der mistes ikke kraft. Det kan bedst sammenlignes med det modsatte af en almindelig kobling. Her ”frakobles” motoren, så at sige, ved gearskift. Det sker således ikke ved den trinløse gearkasse.
"Dette er en helt klar fordel mht. til topfart og acceleration. ”Der går ikke et år, før alle bruger det her," slutter Michael.