McLaren-stjernen, den dobbelte verdensmester Fernando Alonso, føler sig godt til rette i sit nye team. Det beviste han i dagens test på Valencia, hvor han satte hurtigste omgang af alle.
Overraskelsen var Renault´s testkører, unge Nelson Piquet jr, som på et tidspunkt var anden-hurtigste mand. Men det fik Kimi Räikkönen hurtigt lavet om på.
Fernando Alonso i en MP4-24 i Valencia
Det var tydeligt at se, at der er meget at lave for de forskellige teams inden det første løb om mindre end to måneder. De røde flag var ofte i brug, da mange af bilerne gik i stå på Ricardo Tormo banen. De fleste med elektriske problemer.
Renault R27
Selvom Alonso var hurtigste mand i skrivende stund, var der også problemer. Både han og Ferrari´s Luca Badoer, samt Franck Montagny fra Toyota, døjede med små problemer. Præcis hvilke melder historien dog ikke noget om.
Tiderne for de tre hurtigste er som følger:
Placering |
Pilot |
Hold |
Bedste tid |
Model |
1 |
Fernando Alonso |
McLaren |
1:12:538 |
MP4-22
|
2 |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
1:13:533 |
F2007
|
3 |
Nelson Piquet |
Renault |
1:13:550 |
R27
|