Verstappen risikerer straf

Max Verstappen satte sin hurtigste omgang i Q3 samtidig med at Pierre Gasly have stoppet sin racer ud for pitvæggen. Så nu skal Verstappen forklare sig foran løbets stewards.

Qatars Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 20/11 2021 klokken 19:11

Max Verstappen endte med andenhurtigste tid i dagens kvalifikation, men hollænderens andet forsøg blev forstyrret af at Pierre Gasly måtte parkere sin racer på langsiden. På det tidspunkt var der derfor dobbelt-viftede gule flag og alle kørere skal sænke farten.

Da Max Verstappen satte sin tid netop mens der var gule flag, skal Red Bull så dokumentere at han løftede foden fra speederen mens han passerede de gule flag.

Resultatet af høringen kan blive at Verstappen for slettet sin tid eller bliver diskvalificeret helt fra kvalifikationen. Hvis han bliver diskvalificeret, vil han skulle starte bagerst som vi så Lewis Hamilton gøre i Brasilien.

BMF1 følger sagen...

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Qatars GP - Kvalifikationen: Hamilton på pole Breaking: Straffe til Verstappen og Bottas »