Fra både eksperter, fans og kørere har det længe været ønsket at de fodboldbane-store, asfalterede afkørselsområder i banernes sving, erstattet af godt, gammeldags grus, hvor bordet - eller sandet - fanger.
Efter at have set Max Verstappens kontante forsvar af sin position i Sving 4 på Interlagos (billedet øverst), hvor både han og Lewis Hamilton kørte bredt og ud på det store, asfalterede område, har Ferraris Carlos Sainz udtalt, at fanggrus havde forhindret den ophedede debat om Red Bull-kørerens forsvar.
"Jeg tror personligt, at dette problem ville være løst med fanggrus ved udgangen af Sving 4," udtalte Sainz til medier efter Sao Paulos Grand Prix, hvor han sluttede på sjettepladsen.
”Jeg mener også, at man i starten også så et par andre biler – inklusive os selv – køre bredt i Sving 4. Hvis der havde været fanggrus, var vi ikke kørt derind," fortsatte Sainz, som også pegede på, at stewards vil få færre problemer, når de skal dømme.
Midterfeltet på vej gennem Sving 10 på Interlagos. Brasilien 2021
Copyright Aston Martin
"I stedet for at det (i dag, red.) faktisk er et problem for stewards, for Michael (Masi), for Lewis, for Max eller for os, så vil problemet være løst ved at lægge grus der."
De asfalterede afkørselområder er udformet af hensyn til MotoGP, men på banen i Sao Paulo køres der ikke motorcykelløb, så Sainz mener, at det vil være oplagt med fanggrus på baner, som ikke lægger asfalt til MotoGP.
"Vi bliver ved med at bede om fanggrus," sagde han.
"Og vi håber, at vi i fremtiden, især på en bane som Sao Paulo, hvor MotoGP ikke kører, vil se fanggrus tilbage, fordi vi så aldrig igen vil bremse så sent ind i sving 4."