Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/1 2007 klokken 08:01
Både Scuderia Toro Rosso og Super Aguri har til intention at starte 2007 sæsonen, med lettere modificeret versioner af deres moderholds biler fra sidste år.
Dette er en klar overtrædelse af reglerne, ifølge Frank Williams, der efter et par måneders optakt, nu agter at lægge sag an mod de to hold, hvis ikke der sker en drastisk ændring af de to holds planer for deres biler.
Værst er det med STR, der angiveligt stiller til start med en bil, der er meget lig den Red Bull stiller til start med, dog med en Ferrari motor frem for Renault motoren som Red Bull kører med i 2007.
Super Aguri påstår, at deres bil ikke bygger på et aflagt Honda chassis, men at de med Hondas velsignelse har kopieret en del af Hondas 2006 racer.
”De to hold handler i det mindste mod ånden i reglerne om at dele chassis,” kom det fra Frank Williams, der også bakkes op af andre holdchefer, der føler at de to hold udnytter deres to hold, på en unfair måde.
”Som jeg læser reglerne, er der ingen tvivl om, at det de to hold har gang i, er ulovligt,” tilføjede Williams. ”Vi kæmper om to mesterskaber, et for den bedste pilot og et for det bedste hold. Dem der laver den bedste bil, vinder konstruktørernes mesterskab, det skal ikke ske med hjælp af ekstra udviklingstid fra et søsterhold med samme bil.” Understregede han.
Hvis ikke der kommer en afgørelse på dette indenfor meget kort tid, vil problemet løbe ind i sæsonen, hvilket hurtigt kan gå hen og blive katastrofalt for de 4 involverede hold.