Williams vil være klimapositiv

Williams F1-team bekymrer sig meget om planeten. Derfor har de startet en ny strategi, der skal gøre holdet, og alle deres aktiviteter, klimavenlige.

Nicholas Latifi fra Williams . Copyright Williams F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 18/10 2021 klokken 12:10

Store dele af verden er igang med en grøn bølge. Både fordi det er dét kunderne efterspørger, men også fordi det er det rigtige at gøre.

Formel 1-organisationen har selv igangsat projekter og en strategi for at skåne miljøet mest muligt, bl.a. via affaldssortering, forbud mod benyttelse af engangsplastik, og benyttelse af bæredygtigt brændtstof om få år. Samtidig vil F1 være net zero carbon i 2030.

Williams har valgt at gå skridtet videre i klimakampen. Derfor har de lanceret en strategi vedrørende bæredygtighed, det skriver Williams i en pressemeddelse.

Strategien går ud på, at teamet skal være klimapositiv inden år 2030, hvilket er et ambitiøst mål lige om hjørnet, når man er et racerteam.

Strategien består af fem forskellige søjler: klimaindsats, forvaltning af biodiversitet, bæredygtig innovation, Industriadgang til alle og formålsstyret lederskab.

Klimaindsats:
Strategi og målsætning for hvordan teamet vil reducere sit udslip fra bla. Energiforbrug fra fabrikken, men også fra de mange rejser teamet skal på. Samtidig vil de reducere mængden af affald fra processerne og minimere vandforbruget. Samtidig har teamet et ønske om, at producere egen energi.

Forvaltning af biodiversitet:
Beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten på teamets grund. Williams har hele 60 hektar grund på hovedkvarteret, så der er masser af muligheder for at skabe gode forhold for naturen. Samtidig har Williams noget der hedder Letcombe Brook, hvilket er et af kun 240 floder i verden, der får vandet filtreret via kalk.

Bæredygtig innovation:
Williams vil gerne være med helt fremme, når det kommer til udvikling af bæredygtige løsninger, der kan hjælpe planeten. Teamet vil også indføre ‘circular economy’-strategi, så det de producerer, og materialerne der bruges, kan genbruges så meget som muligt. Williams involveres også i teknologisk udvikling, så som indfangning og lagring af CO2.

Industriadgang for alle:

Målet er at gøre motorsporten mere tilgængelig. Formel 1 er motorsportens kongeklasse, så derfor kan det virke næsten umuligt at komme ind. Derfor vil Williams skabe et miljø for alle, og samtidig oprette akademiprogrammer, så universitetsstuderende kan få en vej ind, og derudover tilbyde stipendier.

Formålsstyret lederskab:
Williams vil være førende indenfor bæredygtighed i motorsportsindustrien.

George Russell fra Williams. Portugals Grand Prix 2021George Russell fra Williams. Portugals Grand Prix 2021
Copyright Williams F1


For at det hele ikke bare er tomme ord, så vil firmaet måle sine forbedringer, blive auditeret og lave en årlig rapport.

Strategien har taget et år at lave, hvilket selvfølgelig har taget en god håndfuld analyser for at finde frem til, men samtidig er strategien på linje med UN’s Klimaforandringsagenda og deres bæredygtighedsudviklingsmål.

Teamet har samtidig også lige fået FIA’s Three-star environmental accreditation. Det er den bedste certificering man kan få.

Williams er også første Formel 1-team der har underskrevet UN Sports for Climate Action Framework.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tag med Top Tours og BMF1 til Qatar Red Bull stilller spørgsmål mod Mercedes »