I samarbejde med data- og analysefirmaet Nielsen lancerede Formel 1 i dag en omfattende meningsmåling, hvor fans verden over får mulighed for at påvirke F1 i den retning, som de mener, er den bedste. En lignende undersøgelse blev foretaget i 2015 og 2017 og havde mere end 200.000 respondenter.
Udover at identificere fansenes foretrukne kørere og baner vil undersøgelsen tegne et billede af fansenes holdninger til vidtgående emner, herunder hvilke medier de ser F1 på, esport og F1's planer om at benytte 100% bæredygtige brændstoffer i de kommende år. Den vil også vise udviklingen af tendenser i fans holdning til F1 og undersøge den mulige vækst i et yngre og mere forskelligartet F1-publikum.
Ifølge Ellie Norman, F1 Director of Marketing and Communications, er fans verden over en vigtig kilde til udvikling af Formel 1.
Vær med til at sende Formel 1 i den rigtige retning
Copyright Aston Martin
”At forstå, hvad vores fans ønsker og værdsætter ved Formel 1, er den bedste måde for os at træffe strategiske beslutninger om, hvor vi skal tage sporten hen for at forblive engagerende og underholdende for vores publikum,” sagde han.
Norman oplyste, at den bedste mulighed for at nå bredt ud til fans globalt er via samarbejde med Motorsport Network, en global mediekoncern med over 60 millioner aktive brugere og 20 millioner brugere af sociale medier.
“Ved at udnytte kraften i Motorsport Network vil vi være i stand til at nå fans over hele kloden hvilket vil give os en uvurderlig indsigt i, hvad publikum ønsker fra vores sport og hvilke områder, vi kan forbedre i fremtiden,” lød det fra F1-direktøren.
Det retvisende navn for meningsmålingen er Global F1 Fan Survey, og den er åben for alle over 16 år, løber over to uger, starter den 8. september og slutter den 22. september. Resultaterne vil blive offentliggjort i forbindelse med USAs Grand Prix sidst i oktober 2021.
Du kan
deltage via dette link.