I sin kommende selvbiografi ”Benzin im Blut” (Benzin i blodet), der udkommer på tyske den 27. august, fortæller Michael Schumachers tidligere manager Willi Weber om, hvad der gik galt mellem ham og Michael Schumachers kone Corinna efter skiulykken.
"Indtil i dag har der ikke været en eneste opringning eller noget brev. På dagen, hvor den smertefulde ulykke skete, slettede hun [Corinna Schumacher] mig fra deres liv".
Willi Weber og Michael Schumacher
Copyright Wikipedia
Grunden til bruddet mellem Weber og Schumacher-familien skyldes en fejl, som Weber fortæller, at han fortryder bittert:
"Dengang [på dagen for ulykken] gik jeg ikke direkte ombord på et fly og fløj til hospitalet. Jeg så, at der var mange mennesker omkring ham [Michael Schumacher], og jeg ville ikke stille mig om i køen. Og det var forkert.“
Willi Weber, der udtaler sig til tyske
RTL er tydeligt skuffet over, at Schumacher-familien ikke giver ham lov til at se den 7-dobbelte F1-verdensmester, som han var manager for fra 1988 til 2009.
Den 79-årige tysker fortæller dog, at han kender den nu 52-åriges Schumachers tilstand, men at han ikke ville fortælle så meget om den:
„Jeg ved selvfølgelig lidt om, hvordan han har det. Men jeg vil ikke tale om det. For mig ændrer det ikke noget. Tilstanden er den samme som for 8 år siden.“