Formel 1-feltet er taget til landet, der er kendt for Beatles, Fish and chips, og at tabe EM-finalen i fodbold.
Derfor venter der en helt speciel weekend, når motorsportens kongeklasse skal konkurrere i England. Landet har nemlig en meget stor betydning for sporten, da hele 6 ud af 10 hold har hovedsæde i England. AlphaTauri og Ferrari holder nemlig til i Italien, Alfa Romeo er i Schweiz og Haas’ aerodynamiske afdeling er i USA.
Løbets officielle navn er ‘Formula 1 Pirelli British Grand Prix 2021’, hvilket betyder, at sportens dæksponsor har fået sneget sig ind i navnet.
Silverstone er en bane med en speciel sjæl, da banen tidligere har fungeret som flyveplads. Det skulle der laves om på, og tilbage i 1947 blev det første motorløb kørt på banen. Silverstone lagde også asfalt til sæsonens første løb 13 maj 1950.
Silverstone-banen er med sine 5,891 km og 18 sving en perle på kalenderen, der er elsket af motorsportsfans. Faktisk var det også kalenderens mest besøgte Grand Prix i 2019, dengang hvor verden var der var helt åbent for tilskuere.
Specielt svingene Maggotts, Becketts og Abbey er kendt for sine hurtige kombinationer og at skabe massive G-kræfter,
Kørerne skal køre 52 omgange, når det går løs på søndag. Dermed tilbagelægger kørerne 306.198 km.
Hurtigste omgangstid blev sat af Max Verstappen sidste år, da han kørte i tiden 1:27.097 (under løbet). Det skyldes, at Max Verstappen skiftede dæk få omgange før det ternede flag.
Dækeksplosioner påvirkede 2020
I 2020 oplevede flere kørere, at dækkene gav op. Valtteri Bottas var på andenpladsen, men dækket gav op to omgange før det ternede flag. Sainz røg fra 4. til 13. pladsen, fordi dækket også røg.
Samtidig skete det også for den førende, Lewis Hamilton. Halvvejs på sidste omgang røg bilens ene dæk, og Hamilton måtte kæmpe for at få raceren over stregen. Det lykkedes, da Verstappen havde pittet og var langt bagude, men han kom med fuld fart op til verdensmesteren. Hamilton nåede det ternede flag fem sek foran Red Bull-raceren.
England Grand Prix 2020. Carlos Sainz med punktering sidst i løbet
Copyright McLaren
Nyt løbsformat
Som noget helt nyt den her weekend, så afprøver Formel 1 et nyt format. Det er opbygget sådan her:
Fredag: Første frie træning, og senere kvalifikation (som vi kender det med Q1, 2 og 3).
Lørdag: Anden frie træning, og senere sprint løb.
Søndag: Løb.
Det gør man for at gøre løbsweekenden mere interessant for både kørere og seere.
Ny konstruktion af dæk
Dækkene til den her weekend er de hårde C1, medium C2 og bløde C3. Det er samme typer som blev benyttet under Silverstones første løb i 2020. Silverdstone-banen er ekstra hård ved Pirelli-dækkene. Det er også årsagen til, at kørerne får tildelt de hårdeste dæk fra Pirellis katalog.
Normalt får kørerne tildelt 13 tørvejrsdæk, men det er også ændret. I denne weekend har hver kører kun 12 sæt dæk til rådighed. Det har man gjort for at tilpasse til det nye format.
Det betyder, at hver kører har to sæt hard-dæk til rådighed, fire sæt medium og seks sæt soft.
Som noget nyt må kørerne kun benytte soft-dæk under kvalifkationen. Derimod må kørerne selv vælge, hvilket dæk de vil starte på til løbene.
Det minimale dæktryk er sat til 1,72 bar foran, og 1,58 bar bagved. Det er højere end tidligere på sæsonen. Samtidig er den maksimale camber-vinkel (hjulets hældning) sat til -2,75 grader foran, og -1,5 grader bagved.
Dækkene er også lidt anderledes den her weekend. Pirelli har ændret konstruktionen i bagdækkene, så de er mere robuste.
Sidste år blev løbet vundet via en et-stop-strategi. Pirelli mener også, at det vil være tilfældet nu på søndag.