Leclerc kan kun bebrejde sig selv

Monacos helt egen Formel 1 helt, Charles Leclerc, måtte trække sig fra løbet i weekenden, hvor han havde sikret sig pole, efter en følgeskade på hans bil, som han smadrede under lørdagens kvalifikation. Men det var hans egen skyld.

Charles Leclerc på pole i Monaco 2021 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/5 2021 klokken 15:05

Canadiske Jacques Villeneuve er kendt for at komme med nogle, til tider, kontroversielle udtalelser, og denne om Leclerc's DNF i Monaco, er ingen undtagelse.

Villeneuve mener, at den eneste der for alvor kan bebrejdes, at han ikke formåede at komme til start, er monegaskeren selv.

"Der er ingen andre at bebrejde end ham selv," lød det fra Villeneuve. "Han fløj ind i barrieren om lørdagen, så man kan ikke rigtigt have ondt af ham."

Samtidig er der mange der mener, at det var med fuldt overlæg, at han gjorde det, for på den måde at sikre sig pole.

At han så ramte barrieren for hårdt og bilen fik så store skader, som den gjorde, var næppe en del af hans plan.

Hvis Ferrari havde undersøgt hans bil fuldt ud, ville de nok have fundet fejlen og Leclerc ville således have haft mulighed for at vinde hjemmebaneløbet, men igen påpeger Villeneuve at det stadig ikke er andres fejl, end Leclers egen.

Havde Leclerc ikke sat bilen i vægen, så det ud til at både Verstappen og Bottas ville have været rykket forbi ham, hvilket er med til at understrege at det slet ikke er utænkeligt, at det var med overlæg at det gik galt for ham.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso begynder at pive Formel 1 eksperten: Monaco og fremtiden »