Hamilton: Monaco-weekenden skal ændres

Lewis Hamilton mener, at løbsugen i Monaco skal nytænkes, fordi han synes, at løbene er kedelige på den legendariske bane.

Lewis Hamilton på pole i Spaniens Grand Prix 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 21/5 2021 klokken 13:05

Det er næsten umuligt at overhale i Monaco på grund af, at banen er meget smal. Derfor er kvalifikationen ofte altafgørende for kørernes slutplacering til løbet om søndagen.

Den syvdobbelte verdensmester mener, at det er kedeligt løb for fansene netop, fordi det er så svært at overhale på banen.

“Vi har haft det samme format i mange år. Det er et smukkeste sted, vi kører på,” lyder det fra briten ifølge motorsport.com

“Men vi ved, at det ikke er et spændende løb for fansene. Det er et et-stops løb med de lange ‘stints’ som vi kører.”

Mercedes-køreren ved ikke, hvad man kan lave af ændringer til løbsweekenden i Monaco.

“På en liste af svære steder at overhale, så er Monaco helt ude af skalaen. Det er meget usandsynligt, at man får en mulighed for at overhale. Det tror jeg ikke, at fans nyder.”

“Jeg ved ikke, hvad løsningen er. Jeg håber, når vi kigger mod fremtiden, at det kan blive et mere spændende løb for fansene,” lød det fra den tredobbelte vinder af løbet i Monaco.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull i topform Sainz: Vi er næsten en trussel »