De fleste der bare følger lidt med i Formel 1 fik et kæmpe chok sidste år, da Romain Grosjeans HAAS Formel 1 racer eksploderede i et flammehav, da han røg gennem barrieren under starten af Bahrains Formel 1-grandprix i november 2020.
På mirakuløs vis, og med en stor tak til HALO-anordningen, slap Grosjean ud af den brændende bil med livet i behold og med kun nogle få, dog rimeligt alvorlige, forbrændinger.
Skaderne betød, at franskmanden ikke fik det sidste løb i Abu Dhabi med og således ikke fik en chance for at tage ordentlig afsked med sporten, der har været hans liv i så lang tid.
Mercedes teamchef, Toto Wolff, lovede kort efter løbet Grosjean, at uheldet ikke ville markere kørerens sidste tur i en Formel 1-racer, hvilket nu officielt er bekræftet.
I forbindelse med det franske Formel 1-grandprix vil Grosjean, i forbindelse med løbet d. 27. juni, få nogle demo-omgange på banen, forhåbentlig foran sit franske hjemmepublikum.
To dage senere, d. 29. juni, vil han få en hel testdag sammen med holdet i Hamiltons mesterskabsvindende W10 racer.
"Jeg glæder mig så meget til denne oplevelse og ser meget frem til at prøve at køre i en mesterskabsvindende bil," lyder det fra Grosjean i pressemeddelelsen fra Mercedes.
"Jeg er meget taknemmelig overfor Mercedes og Toto Wolff for at give mig denne mulighed, som var noget af det jeg der var med til at give mig endnu mere at kæmpe for, mens jeg var indlagt lige efter ulykken," sluttede han.
Grosjean efter uheldet
Copyright Haas F1