Indrømmet – på trods af poleposition i sidste uges portugisiske F1-grandprix har Bottas ikke haft en videre god start på sæsonen.
Men hvis man tør tro engelske
Daily Mail, så vanker der en fyreseddel til Bottas allerede før sæsonen er slut, hvis han ikke opper sig meget snart.
"På fabrikken er man utilfreds med Valtteri", siger en anonym kilde hos Mercedes til The Daily Mail. Bottas har simpelthen ikke gjort fremskridt.
Den anonyme kilde forklarer: "Det blev endnu tydeligere, da Russell erstattede Hamilton sidste år i Bahrain." Selv om Russell stort set ikke havde tid til at forberede sig til et grandprix i Mercedesen, kørte han alligevel fra Bottas under løbet.
Hvis det ikke havde været for et dårligt pitstop og en sen punktering i løbet, havde Russell nemt kunne vinde løbet foran finnen.
Russell hos Mercedes
Copyright Mercedes
Derfor spekuleres der nu i, at Mercedes degraderer Bottas og henter Russell allerede i denne sæson.
En af årsagerne er også, at Mercedes skal bruge to stærke kørere i kampen mod Red Bull. Bottas magtede ikke at give Verstappen tilstrækkelig kamp til stregen under Portugals grandprix, mener Mercedes åbenbart.
Det skal dog pointeres, at der er tale om et rygte og en anonym kilde.