Ferrari-straffen afsløret

Den tidligere Formel 1-kører, finske Mika Salo, som i lighed med Tom Kristensen er FIA-steward og tæt involveret i udformning af straffe og restriktioner omkring Formel 1, har afsløret hvilken straf holdene, med Ferrari-motorer, fik i 2020.

Steiermarks Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/2 2021 klokken 09:02

I 2019 gik det rigtigt godt for Ferrari. Lidt for godt var der mange der mente.

Det fik FIA til at se nærmere på det italienske holds udnyttelse af benzin, som nogle pegede på som årsagen til, at de pludselig havde feltets stærkeste motor.

Ferrari slap for straf i 2019, efter at have indgået en aftale med FIA, som fortsat ikke er kendt af offentligheden.

Ifølge FIA kunne de ikke bevise, at Ferrari havde snydt, hvorfor der officielt ikke kom en straf til holdet, men i 2020 var det tydeligt, at alle hold med Ferrari Power led voldsomt under netop manglende power.

Under et interview på finsk TV, med Mika Salo, er det kommet frem, at noget af straffen har været, at de ikke måtte bruge så meget benzin i 2020, som de øvrige hold.

Selvom det angiveligt kun var Ferrari selv, der havde den specielle teknik inkorporeret i deres Power Unit, endte straffen med at ramme alle hold med Ferrari PU, altså dermed også Alfa Romeo og HAAS.

I år vil de ikke have denne straf hængende over sig, hvilket måske kan få dem frem på gridden igen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean i dialog med Mercedes Video: Red Bull præsenterer RB16B »