Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/1 2007 klokken 14:01
Det bliver nu muligt at stifte bekendtskab med Indiens hurtigst voksende flyselskab, Kingfisher Airlines. Selskabets logo vil være synligt på biler, kørerdragter, hjelme og samtlige andre markedsføringsplatforme hos Toyota Motorsport.
Kingfisher Airlines og Toyota Racing vil fremover samarbejde om at profilere teamet og Formel 1 generelt i Indien samtidig med at Kingfisher får vist sit logo overalt i verden.
Kingfisher Airlines består af en flåde på 24 helt nye fly, som dagligt har 146 flyvninger imellem 25 indiske ferie og forretningsdestinationer.