Sao Paulo i problemer

Formel 1-fans i hele verden glæder sig til at se Brasiliens F1-grandprix tilbage på Interlagos – men nu er der problemer med løbet den 7. november – og denne gang har det ikke noget med corona at gøre.

Brasiliens Grand Prix 2018 . Copyright Racing Point Force India

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/1 2021 klokken 10:01

Egentligt har Formel 1 forlænget kontrakten med Interlagos-banen i Brasilien indtil 2025. Egentligt…

Men den brasilianske avis "Folha de S. Paulo" skriver nu, at der er problemer med aftalen, som arrangøren af løbet har indgået med Formel 1 – eller rettere: problemer med selve arrangøren.

Problemet er, at den nye arrangør i Sao Paulo "MC Brazil Motorsport" er blevet inddraget i en skandale, der drejer sig om udbuddet og licitationen af banen. Derfor har en dommer ophævet aftalen midlertidigt.

Rubens Nunes, der sidder i Sao Paulos byråd, har klaget over, at udbuddet af banen, som den nye arrangør „MC Brazil Motorsport“ vandt, ikke foregik efter reglerne.

I henhold til Rubens Nunes har borgmesteren i Sao Paulo ”tildelt ”MC Brazil Motorsport” hemmelige aftaler uden en udbudsprocedure og tegnet en kontrakt med et firma, som overhovedet ikke har nogen erfaring og først blev oprettet for få dage siden.”

Hvis Rubens Nunes får medhold i sin klage betyder det, at "MC Brazil Motorsport" rent faktisk ikke ejer Interlagos og derfor heller ikke kan indgå en kontrakt med Formel 1.

Der ventes en afklaring i sagen inden fem dage.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvilke kørere vinder team-duellen? Del 1/2 Leclerc kan udfordre Hamilton »