Ineos køber del af Mercedes

Der har været rygter fremme om, at kemigiganten Ineos ville købe Mercedes Formel 1-holdet. Nu er det officielt, at de har fået lov til at købe en tredjedel af det succesfulde hold.

Bottas . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/12 2020 klokken 09:12

Mercedes-AMG Petronas har annonceret, at kemigiganten Ineos har købt en tredjedel af holdet.

Mercedes reducerer samtidig deres nuværende ejerandel på 30%, samtidig med at holdchef Toto Wolff øger sin andel fra 30%.

Med lidt simpel matematik, betyder det, ifølge pressemeddelelsen fra Mercedes, at de tre parter vil blive ligeværdige med omkring 33 % hver.

Bestyrelsesformand for Ineos, Sir Jim Ratcliffe, udtaler, at det er et stort og vigtigt skridt for Ineos.

"Da vi valgte at blive sponsor for Mercedes tidligere i år, var det udelukkende fordi de har været med til at sætte en ny standard for hvordan man driver et Formel 1-hold."

"Siden da, har vi talt med dem om, hvordan vi kan øge vores investering i holdet."

"Dette er en enestående mulighed for at blive en del at et hold, der virkelig er på toppen, men som stadig har potentiale til at udvikle sig," sluttede Sir Jim Ratcliffe.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Schumacher får to år hos HAAS Bottas under maksimalt pres »