Ferrari er notorisk kendt for at have en første- og andenkører i teamet, som man tidligere har set med Barrichello, Massa og Raikkonen, hvor de har haft den sure opgave som andenviolin hos F1’s største hold.
Men i næste sæson starter de to Ferrari-kørere på lige fod.
“Det er ikke skrevet i Charles kontrakt, at han vil være førstekøreren. Jeg tror, at de to vil være frie til at kæmpe på banen,” udtaler teambossen ifølge
motorsport.com
“Jeg synes, at det er vigtigt, at de ikke skader dem selv, det er helt sikkert. Men jeg tror, at de vil have lige muligheder, specielt i starten af sæsonen.”
Det vigtigste for Ferrari vil altid være placeringen i konstruktørernes mesterskab, men han erkender også, at i visse situationer vil de komme til at prioritere den ene kører frem for den anden.
“Vores topprioritet, som jeg har sagt tidligere, og det vil det altid være, det er at få så mange point som muligt. Så kan det godt være, at i nogle løb, at det vil være vigtigt, at de to kørere på en eller måde hjælper holdet ved hjælp af teamordrer, eller accepterer teamordrer, så kan vi gøre det, der er bedst for holdet.”
“Senere på sæsonen, hvis der er en stor forskel mellem kørerne, i forhold til, at den ene kører kan nå et mål, som ikke er muligt for den anden, så tror jeg, at der bliver en åben diskussion mellem de to.”
“Så må vi se om vi kan hjælpe dem til holdets fordel. Men det vil stadig være førsteprioritet, at score flest point som muligt,” lød det fra Ferrari-bossen.