Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/12 2020 klokken 10:12
Lewis Hamilton ville uden tvivl helst selv deltage i det kommende Formel 1-løb, der afvikles på Bahrain-banens ydre bane, som den kaldes.
Men sådan skulle det ikke gå, efter han blev testet positiv for Corona.
Nu skal han, for første gang siden han selv blev Formel 1-kører se løbet som tilskuer, hvilket han trods alt ser frem til.
Og det vil primært være hans egen bil, han vil følge.
"Jeg ser mange ligheder mellem George (Russel red.), og mig selv fra da jeg startede i Formel 1," kom det fra Hamilton i et tidligere interview.
"Jeg er ikke i tvivl om, at han har potentiale til at blive en fremtidig mester."
"Flere andre kørere, der har gjort det godt, er startet på et af de helt små hold. Se bare på Alonso, der startede hos Minardi," sagde verdensmesteren.
"Der er selvfølgelig andre unge kørere, der har store potentialer, men jeg ser noget helt specielt i George," sluttede han.