Som de fleste efterhånden ved, har Fernando Alonso skiftet den blå og gule bil ud med en af sølvpilene når den nye sæson går igang om knap 10 uger. Alligevel mener hans tidligere manager og nærmest reserve-far Flavio Briatore ikke, at McLaren har en chance for at sikre sig sit første mesterskab siden 1999.
Fernando Alonso i Renault R25. Japans GP.
"Det bliver et hårdt år for dem", siger Briatore. "De har altid haft fantastiske kørere, men er aldrig helt gode nok. De [McLaren] siger altid at de er klar til udfordringen, men denne gang er de løbet tør for undskyldninger", mener den flamboyante teamboss.
Renault som vandt både kører-og konstruktørmesterskabet to år i træk med Fernando Alonso bag rattet, er klar til at vinde tredje gang. Og Briatore mener at opgaven for Renault vil blive lettere, nu hvor Ferrari ikke har Michael Schumacher som kører mere: "Ferrari vil være mindre konkurrencedygtige. det er normalt at kæmpe mere, når man mister dygtige folk som dem", slutter Briatore og henviser til ikke bare Schumacher, men også til Ross Brawns sabbatår.
Kan Heikki Kovalainen leve op til presset?
Om Giancarlo Fisichella vil kunne stå distancen og leve op til det store pres efter Alonso´s afgang og om det nye håb Heikki Kovalainen har den hurtighed som Renault mener han har, får vi snart at se. Det første Grand Prix i sæsonen starter i Melbourne den 18. marts