Button: Hamilton har brug for mere udfordring

Den tidligere Formel 1-verdensmester, Jenson Button, mener, at Lewis Hamilton skal have en bedre holdkammerat, som kan teste ham endnu mere, end Valtteri Bottas kan.

Jenson Button . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 12/11 2020 klokken 12:11

Lewis Hamilton er på vej imod sit syvende verdensmesterskab, som han kan sikre sig i den kommende weekend i Tyrkiet.

Hamiltons tidligere holdkammerat, Jenson Button roser hans landsmand for hans præstationer siden 2014, hvor Mercedes har domineret hybrid-æraen.

“Det eneste man kan sige er, at han leverer forrygende. De er ikke blevet slået i hybrid-æraen, og Lewis har vundet alle mesterskaber bortset fra et enkelt,” udtaler Button ifølge motorsport.com

“Det ser jeg ikke ændre sig. Det kommer til at fortsætte indtil han stopper karrieren, eller indtil han får en holdkammerat, som kan udfordre ham.”

Jenson Button er en af to kørere, som har slået Hamilton over en hel sæson. Verdensmesteren fra 2009 vurderer, at vi vil se en anderledes Hamilton, hvis Verstappen sad i den anden Mercedes-bil.

“Han har helt klart lært noget fra sine holdkammerater, og han er en mere komplet kører, end da vi var teamkollegaer. Men hvis han havde en holdkammerat, som Max Verstappen, så ville vi se anden Lewis.”

“Han skal have en, der kan udfordre ham, ellers vil han bare fortsætte med at vinde verdensmesterskabet.”

“Han skal have en der udfordrer ham og Mercedes. Man kan ikke bebrejde dem, fordi det er nemmere for dem, hvis de har en kører, som er hurtigere end den anden.”

“Jeg ved, at Valtteri kommer tæt på at slå ham i kvalifikationerne og nogengange slår han også Hamilton. Men han er slet ikke tæt på at have den samme fart som Lewis i løbene.”

Bottas har været Hamiltons holdkammerat siden 2017, efter Nico Rosberg stoppede karrieren 2016-sæsonen.

Mercedes har lige nu to unge kørere som kører i Formel 1 og som også er en del af Mercedes’ kørerprogram, men Button mener ikke, at de er klar til at køre ved siden af Hamilton.

“Jeg tror ikke, at George (Russell) er klar til at køre mod Lewis endnu. Det er der ikke mange kørere, der er.”

Button vurderer ydermere, at der kun er tre kørere på gridden, der kan udfordre Hamilton.

“Max Verstappen, Charles Leclerc og Daniel Ricciardo er de eneste, der er klar til det.”

“Jeg ville elske at se Daniel Ricciardo imod Lewis, fordi jeg tror, at han rent mentalt vil kunne gøre skade mod Hamilton.”

“Han vil være så hurtig og han ville grine af alt. Han vil være så afslappet. Han er er noget af en karakter, og jeg ved, at de fleste kørere vil have svært ved at håndtere det,” lød det fra den tidligere verdensmester.

Valtteri Bottas har forlænget sin kontrakt med Mercedes og kører derfor fortsat for dem i 2020. Hamilton har stadig ikke forlænget sin kontrakt, men det forventes, at briten forlænger aftalen med den tyske bilfabrikant, Mercedes.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams-boss testet positiv Vips til Red Bull som reservekører »