Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/10 2020 klokken 11:10
Endnu en ny bane har fundet vej til årets løbskalender, hvilket kun gør det hele lidt mere spændende.
Da Eifels Formel 1 Grand Prix blev afviklet for små to uger siden, var det med store udfordringer vejrmæssigt.
Fredagens to træninger blev aflyst, som følge af lavt hængende skyer, hvilket satte alle holdene under et markant større pres om lørdagen.
I den kommende weekend skal der køres i Portugal og alt tyder på, at vejret bliver markant bedre.
Fredag Her ser det ud til at blive en flot efterårsdag, med skyfri himmel og op til 20 grader samt en svag vind.
Lørdag Denne dag, ligner meget fredagen. Samme temperaturer omkring de 20 grader og ingen skyer på himmelen, samtidig tager vinden yderligere af.
Søndag Løbsdagen kan give de udfordringer, som kan være med til at gøre løbet endnu mere spændende.
Omkring starttidspunktet for løbet, er der varsel om tiltagende risiko for regn. Dog stadig i den lave ende, men markant højere end de foregående dage.
Temperaturen skulle falde en anelse til 19 grader, så fortsat ganske fint efterårsvejr.