• Forside

248 F1 er ankommet til Barcelona

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/1 2006 klokken 10:01

Da Ferrari præsenterede dette års 248 F1 chassis for pressen var det med intentionen, at de skulle bruge de kommende dage til at teste bilen alene på Mugello banen i Italien. Den plan holdt ikke særlig lang tid, da det kolde vejr i Italien gjorde det svært for Michael Schumacher at finde grip i bilen.


Man valgte derfor fra Ferrari ledelsens side at droppe Mugello testen, da vejrudsigten for de kommende dage i Italien minder om de danske vejrudsigter. Koldt og køligt og ingen chancer for noget, der bare ligner normalt Formel 1 vejr.


Derfor pakkede de 248 F1 ned og satte kursen mod Circuit de Catalunya udenfor Barcelona, hvor de ankom i går aftes, og Michael Schumacher skal teste bilen i dag mod de andre teams. Med ankomsten af 248 F1 er størstedelen af Formel 1 testfeltet bestående af nye 2006 biler.


Hvordan det går 248 F1 i sin første testdebut kan du læse mere om i aften.