• Forside

Renault ville have Räikkönen

Reanults nye finske formel 1 pilot, Heikki Kovalainen, indrømmer nu at han ikke var holdets førstevalg op til 2007 sæsonen, men at det var en anden finne de havde sat fokus på. ”Renault tager en stor chance ved at hyre en nybegynder,” mener Kovalainen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/12 2006 klokken 14:12

Det var Kimi Räikkönen, som Renault talte om, når de forklarede at det blev en finsk pilot, der skulle indtage det ledige sæde efter Fernando Alonso, ved siden af Giancarlo Fisichella. Det var ikke Heikki Kovalainen.

Det er den klare udmelding Heikki Kovalainen kom med. Om det så er det helt rigtige, finder vi næppe ud af.

Men Kovalainen udtaler, at det er klart, at et mesterhold som Renault ville stå bedst med en pilot, der allerede har bevist at han kan vinde, og at de tager en stor chance ved at hyre en pilot som ham selv.

Dog har den unge finne vist sig som en kompetent herre, der nok skal komme efter det. Om det så bliver i år er en helt anden snak.

Hvorom altting er så kan vi ikke blive ved med at se på de samme vinderpiloter år efter år, så nye piloter i tophold som Renault og McLaren er vigtige for sporten.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.