Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/12 2006 klokken 14:12
Ron Dennis har tidligere meldt ud, at han ikke er blevet spurgt om han ville give slip på Kimi Räikkönen før tid, men ifølge de seneste rygter, er det ikke helt sandt.
Der er ikke noget så godt som moral, så Dennis mener vel, at hans dobbeltmoral er mindst dobbelt så god.
Om det er fordi Ferrari ikke har villet købe Kimi Räikkönen fri før tid, og han derfor ikke mener at han er blevet spurgt om han ville lade finne gå før tid vides ikke, men det er slet ikke utænkeligt.
Det er den spanske avis, El Mundo Deportivo der siger, at de har informationen direkte fra Ferrari, hvor de siger, at de har rettet direkte henvendelse til Ron Dennis, der imidlertid afslog det direkte.
Begrundelsen skulle ligge i, at forholdet mellem McLaren og Renault, er meget anderledes end det er mellem McLaren og Ferrari. Spændende!