Af: (@bmf1.dk) d. 28/11 2006 klokken 22:11
De nybagte verdensmestre fra Renault påbegyndte i dag deres forberedelser til den kommende sæson på Circuit de Catalunya ikke langt fra Barcelona. Fokuset var forståeligt rettet imod de nye dæk fra Bridgestone, som fra 2007 vil være eneleverandør til Formel 1.
Renaults program for denne uges test er blandt andet, at lære så meget om Bridgestone dækkene som det nu er muligt, og ikke mindst at give kørerne en chance for at tilpasse deres kørestil til de nye dæk, som afviger en del fra de Michelin dæk, som teamet benyttede i denne sæson.
Det nye reglement har medført en væsentlig reduktion af test sessions i den kommende sæson, og der er derfor forståeligt nok rettet et øget opmærksomhed på de tilbageværende test kilometer.
Renault vil derfor også benytte testen til at afprøve en del nye komponenter, som teamet agter at benytte i 2007. Det franske team ønsker naturligvis også at give dets nye kører, finnen Heikki Kovalainen, så mange kilometer bag rettet som over hovedet muligt.
Renault teamets nye testkører Nilson Piquet Jr. var også i aktion. Den unge men meget ambitiøse brasilianer havde fået til opgave at teste teamets nye gearkasse, som er installeret i en ”hybrid” R26. Brasilianeren sluttede dagen med niende hurtigste tid i 1:18.852, hvilket var godt halvanden sekund langsommere en dagens hurtigste tid, sat af Felipe Massa i Ferrari.
”Det var min første F1 test i Barcelona, men jeg fuldførte mit program uden nogen form for problemer. Jeg fik kørt mange omgange og jeg er meget tilfreds med dagens forløb. Mit mål var, at tilbagelægge så mange omgange som muligt, sagde en tilfreds Nilson Piquet Jr. efter dagens testprogram.
Renault teamet har i dag tilbagelagt ikke mindre end 186 omgange på den spanske bane. Det franske team forsætter deres testprogram i morgen.