Rent faktisk kørte han allerede i torsdags et par installationsomgange, men i dag fik han lov til at give den gas på Ricardo Tormo banen i Valencia. 12 omgange blev det til med en bedste tid i 1.21.63. I morgen får han lov til at teste lidt mere.
Alessandro Zanardi sagde efter testen
”Det var en speciel mulighed for mig. Jeg så nogle meget glade ansigter; alle var overraskede over hvor problemfrit det er gået BMW har altid givet mig maksimal støtte, specielt i WTCC.”
Alessandro Zanardi i en BMW Sauber F1 team, F1.06 og Dr. Mario Theissen, på Circuit de la Comunitat Valenciana Ricardo Tormo 25.11.2006.
”At køre Formel 1 bilen var endnu et bevis på dette. Jeg er meget stolt over at gøre dette. Bilen var fantastisk. Alt er meget præcist; jeg var virkelig imponeret – fordi man har behov for mere tid til at arbejde med alle bilens detaljer.”
”Jeg forventede bilen ville være meget hårdere at køre. Det føltes mere som en skøn BMW 7 serie, ikke som en Formel 1 bil.”
Alessandro Zanardi i en BMW Sauber F1 team, F1.06 på Circuit de la Comunitat Valenciana Ricardo Tormo 25.11.2006.
Dr. Mario Theissen sagde efter testen
”Efter et par installationsomgange torsdag har Alessandro Zanardi fået meget mere tid i dag til at nyde hans Formel 1 comeback. Jeg er imponeret over, hvor godt modifikationerne til bilen fungerer. Alessandro følte sig tilpas med det samme, hvilket også ses på hans omgangstider. Det var tydeligt, at det ikke var en Formel 1 nybegynder. Han har ikke glemt, hvordan man kører en sådan bil på grænsen.”
Alex Zanardi tester F1.06 på Valencia banen
F1.06 bilen var blevet modificeret til håndkontrol, og de proteser som Alex Zanardi normalt bruger var erstattet med nogle væsentlig smallere for at skabe plads i det trange cockpit.