Udvikling og afvikling hos HAAS

HAAS har fået en solid mavepuster i år, hvor de efter nogle imponerende sæsoner pludselig befinder sig i bunden af tabellen med kun Williams bag sig. Det åbner op for modige beslutninger, ifølge Steiner.

Günther Steiner . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/8 2019 klokken 20:08

HAAS har problemer med at få styr på de nye dæk. Enten overopheder de eller oftest kan de ikke få energi nok i dem til at holde på varmen.

Når det så lykkes, viser kørerne at bilen er hurtig med Kevin Magnussen som den der ser ud til at få mest ud af det.

Det betyder så også, at Magnussens franske holdkammerat, der igen i år har haft en svær første del sæson, igen må se at han igen og igen, rygtes som fyret.

Steiner, der er kendt for at bakke godt op om sine kørere uanset hvor svært det ser ud for dem, bakker ikke så klart op omkring franskmanden mere, mens han gerne taler om eventuelle erstatninger for ham.

Kevin Magnussen, der har kontrakt med holdet endnu et år, er der ingen rygter om.

"Vi har jo ikke ubegrænsede mængder af penge," udtaler han til F1.com. "Så vi kan ikke bare vælge hvem som helst."

Steiner bekræfter, at Nico Hülkenberg er en af dem, der er i holdets søgelys.

"Jeg mener, at han har en kontrakt med Renault i endnu et år, men man ved aldrig rigtigt i denne sport," kom det fra Steiner.

En anden der har været sat i forbindelse med HAAS, er franske Esteban Ocon, som lige nu er uden et sæde men som har kontrakt med Mercedes.

Skulle han komme til HAAS, vil det betyde, at han skal ud af aftalen med Mercedes. At han samtidig rygtes som erstatning for Bottas hos Mercedes, øger næppe chancen for at han kommer til HAAS.

”Jeg tror, at med et år ude så falder interessen betydeligt, fordi du er et år ude, ude af syne, ude af sind, men så igen, (Ocon, red.) var meget god de sidste år, han kørte. Han gjorde et godt stykke arbejde," indrømmede Haas-bossen.

”Efter to år bliver det svært for nogen at få en ny chance, men se på Kvyat. Han var ude et år og han kom tilbage, og han er temmelig stærk. Man ser altid på, hvad der sker, og man tager altid en risiko med enhver kører, undtagen hvis man tager en, der har været med i lang tid.”

Men de to kørere er ikke de eneste emner. Der er mange, der presser på for at få HAAS til at hyre en amerikansk kører, hvilket Steiner ikke afviser kunne være en mulighed.

"Selvom vi kæmper med bilen for tiden, er der stadig mange der viser interesse for at køre for os, så hvem ved, hvad der vil ske."

"Når man ser hvor stort et arbejde vi ligger i det her, kan man også se at vi brænder for det, vi gør, og hvor hårdt vi kæmper for at finde en løsning."

"Vi har haft det svært, men vi er et hold, der har evnen til at vokse, også selvom vi har haft en svær periode," sluttede Steiner.

"Men vi har jo ikke uanede mængder af penge."

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1-løb i Rio 2021 på vippen Interview med Carlos Sainz Jr. 2/2 »