Ricciardo taler ud “Jeg fortryder ikke mit skifte”

Daniel Ricciardo havde kørt det mest af sin voksen karriere hos Red Bull-racing, men chokerede hele F1-verdenen, da han meldte sit chok-skifte til det franske team længere nede i midterfeltet. Nu taler han ud om sit skifte til Renault.

Daniel Ricciardo . Copyright Renault

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 26/7 2019 klokken 20:07

Daniel Ricciardo havde et sikkert sæde hos et af Formel 1’s største teams, og han nød godt af sejre, podieplaceringer, og at drikke masser af boblevand fra sine kører-sko med alverdens celebrities.

I sommeren 2018 tog Daniel Ricciardo så en skæbnesvanger beslutning. Australieren valgte at takke ja tak, til en to-årig aftale med feltets franske Renault-team, og takke nej til en ny kontrakt med Red Bull Racing - til trods for at teamet ville imødekomme alle hans krav.

Optur for RicciardoOptur for Ricciardo
Copyright Red Bull


Chokskiftet sendte Ocon fra to ledige sæder, til nul ledige sæder, og betød at Carlos Sainz jr. måtte ud og finde en ny arbejdsgiver i McLaren.

Ricciardo plejer altid at være en åben og sympatisk fyr, så derfor taler han også - næsten - helt uden filter når han bliver spurgt ind til hvad der er forskel mellem Red Bull og Renault.

“Ja, fra min tid i Red Bull, gik det rigtig hurtigt med chassis-siden, men power-unit var ikke (Renault-motoren). Men I år er jeg glad for power-unit delen. Vi har fundet nogle ting.”

“Helt sikkert, som kører vil du altid have mere, og helt indtil du ser dig selv på toppen af ranglisten, så vil du altid have mere.”

Renault introducerede opgraderinger i Frankrig, og til det svarer Ricciardo: “Vi forventede mere af opgraderingerne fra Frankrig. Så svaret er ja, vi ville ønske det var mere.”

“Personligt fordi jeg ikke selv kan lave en front-vinge, så kan jeg ikke tillade mig at sige: Hvad helvede laver I?.”

“Forhåbentlig bliver de næste opgraderinger bedre.”

Herefter bliver australieren spurgt om, om han tror at det er muligt for holdet at vinde i hans nuværende kontraktperiode (som udløber efter 2020).

Til det svarer han: “I løbet af denne kontraktperiode, ja. Der er lang tid til, men jeg har stadig 100% tillid til dette projekt.”

Daniel bliver så spurgt om det spørgsmål, som alle i paddocken tænker: Har du fortrudt, at du forlod Red Bull, og rykkede til Renault?

“Nej jeg har ikke fortrudt!” siger han selvsikkert.

“Jeg ville stadigvæk være i den samme position hos Red Bull, også selvom resultaterne er bedre, også selvom jeg ville få podieplaceringer, eller hvad jeg nu ville få, så er det stadigvæk det samme som jeg har fået de seneste år. Og i år har jeg i det mindste arbejdet med nye ingeniører, og så har jeg prøvet at få en lidt sværere bil, længere op i feltet.”

“På et personligt plan, så tror jeg det ikke. Jeg ved at jeg har fået mere ud af mig selv det her år, end jeg ville have gjort hos Red Bull, fordi det ville have været, tror jeg, at jeg ville have gjort de samme ting, med de samme mennesker, osv."

Om Daniel Ricciardo valgte at skifte pga. størrelsen på lønchecken, én personlig udfordring, eller af frygt for at blive andenkører til Verstappen, skal være uvist, men én ting er sikkert, Ricciardo virker til at være tilfreds med sin beslutning.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull mangler dele Magnussen håber på regn, tornadoer og jordskælv »