Steiner stadig rasende

Normalt er HAAS holdchef Günther Steiner, en af dem der lader til at komme hurtigst videre fra dårlige oplevelser på holdet, men episoden på Silverstone sidder stadig dybt i ham.

Günther Steiner . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/7 2019 klokken 14:07

"Det er ikke så meget det, at jeg følte at de gjorde noget mod mig personligt, men det var det du gjorde mod holdet, der gjorde mig rasende," kom det ærligt fra Steiner under dagens pressemøde i Tyskland.

Men Steiner ved godt at de skal videre og at de igen skal se, om de kan finde nogle løsninger på deres udfordringer.

Omkring kørerne, som der har været en del rygter fremme om, siger han indirekte, at der har været overvejelser og at de ikke skal lave samme fejl igen.

"Vi har ikke gjort noget endnu, men jeg tror de har forstået beskeden de fik ret tydeligt efter løbet på Silverstone, så lad os se."

"Jeg er stadig ikke ovre det, fordi man har kun et vist antal muligheder og det er jo åbenlyst at vi har det svært på nogle baner."

"Jeg tror at de stadig har behov for at forstå hvor vi er. Det er faktisk den skuffende del for mig."

"Som jeg sagde, så er jeg ikke ovre det. Normalt er jeg ikke så lang tid om at komme videre, men denne her, fordi vi havde en helt klar snak efter Barcelona om hvad vi må og ikke må, hvilket ikke blev efterlevet, hvilket er skuffende."

Günther Steiner bekræftede samtidig, at de forventer at kunne fortælle mere omkring deres kører line-up for 2020 efter sommerferien.

Men i vanlig Steiner stil, fulgte han selv op på denne udmelding ved at sige, at der næppe vil komme en annoncering på Spa.

"Og når i (media), på Spa, spørger ind til vores line-up, vil jeg fortælle jer, at vi lige skal bruge et par løb mere, " sluttede han med et smil.

Günther Steiner efter træningen i MonacoGünther Steiner
Copyright BMF1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Drive to Survive sæson 2 Sølvpilen med forklædning »