Verstappen beholder sejren

Max Verstappens hjul-til-hjul kontakt med Ferraris Charles Leclercs under de sidste faser af Østrigs Grand Prix udløste en såkaldt "investigation" af løbets stewards. Nu er afgørelsen faldet, og den er til hollænderens fordel.

Max Verstappen . Copyright BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 30/6 2019 klokken 20:06

"No further action" lyder afgørelsen fra løbets stewards efter hændelsen, hvor løbsvinderen Max Verstappen, Red Bull, overhalede den førende Charles Leclerc, Ferrari, på indersiden i Sving 3.

Leclerc kæmpede med dæk, som var 13 omgange ældre end Red Bull-kørerens, hvilket satte Ferrari-chaufføren under et voldsomt pres fra den fremadstormende hollænder.

Med udsigt til sin første sejr var Leclerc ikke specielt tilfreds efter løbet.

"Det er ikke en måde at overhale på," lød det fra den unge kører.

Men det var det åbenbart og lykkeligvis, vil mange fans nok mene.

Der skulle gå hele tre timer, før stewards kom frem til afgørelsen, som i korte træk lyder således:

"Situationen taget i betragtning bedømmer vi ikke at nogen af kørerne, hverken helt eller delvist, kan bebrejdes for hændelsen. Vi anser det for at være en 'racing incident'."

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Max Verstappen vinder i Østrig Ferrari appellerer ikke »