Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 24/1 2006 klokken 00:01
Som det kan læses i en anden artikel på siden, er den fra sidste år, meget omdiskuterede testaftale, meget tæt på at være and for den kommende sæson, Nick Fry ser dog stadig lyspunkter.
På trods af Ferraris enegang. Tror Nick Fry stadig på en løsning: ”Det er stadigt for tidligt at sige. Det er tydeligt for enhver, at vi endnu ikke har alles accept”. Udtaler han til Autosport.
”Det vil gavne alle hvis vi blev enige, og vi prøver at finde en løsning der passer alle”.
Ferrari vil have kilometerbegrænsning, de andre vil have testdagsbegrænsning. Nick Fry udtaler at han aldrig som Teamchef vil bakke op om et forslag med kilometerbegrænsning, da dette vil medføre ineffektive testtimer, og et meget dyrere testprogram.
Da det ikke er alle der egen bane, bliver mange hold nødt til at rejse rundt, og Fry mener at det vil være aldeles uholdbart, kun at måtte teste fx 150 km, også bare lade bilerne stå i garage resten af dagen.
Skulle man ikke nå til enighed, frygter Honda-bossen ikke at der bryder en testkrig ud, der får udgifterne til at eskalere, han tvivler på at ret meget vil ændres.
”Det ironiske i situationen er, at fordi vi er blevet mere effektive, så tvivler jeg på, at selvom der ikke var noget loft på testtimerne, at noget hold ville gå bersærk”.
Fry tror at løsningen skal findes et sted, hvor der kan kompenseres for tabt tid på banen, på grund af de forhold som vejret byder.
”Jeg tvivler på at nogen pludseligt går fra 30 til 60 dage. Det er helt sikkert at det ikke er planen hos Honda” slutter han.