Heldige Vettel: Ferrari havde ikke farten

Sebastian Vettel er glad for sin andenplads i Monaco – hans bedste resultat i denne sæson. Men han er godt klar over, at resultatet kun kom i hus på grund af andres fejl.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019 . Copyright Ferrari Media

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 27/5 2019 klokken 12:05

Tyskeren arvede Verstappens andenplads, da hollænderen som bekendt fik en straf på 5 sekunder pga. sin kollision med Bottas i pitten og derfor endte på en 4. plads. Men Vettel ved godt, at Ferrari både er bagefter Red Bull og Mercedes.

I det første stint gik det egentlig ok, mener Vettel. Afstanden var ikke for stor, og Ferrarien kunne nogenlunde følge med, men: "Vi ved, at vi i øjeblikket ikke har farten til at være med helt fremme. Under løbet var vi kun nr. tre, så det var lidt heldigt at komme i mål som nr. to. Egentlig havde vi ikke farten til en andenplads."

Vettel kørte i modsætning til Hamilton sit andet stint på de hårde dæk - altså 67 omgange. Alligevel var det svært: "Til sidst i løbet var det lidt vanskeligt. Jeg prøvede på at øge presset, men jeg fik problemer med bagdækkene.

Måske kunne resultatet endda have været endnu bedre: "Hvis Hamilton og Verstappen havde kørt hinanden af banen, havde jeg måske endda kunne vinde løbet” udtaler Vettel med et smøret smil på læben. Men det ændrer ikke på, at tyskeren mangler ”den absolutte tillid" til bilen, hvilket er ekstremt vigtigt på en så snæver bane som Monaco.

Tyskerens Ferrari-team får dog ros med på veje: "Vi havde de rigtige dæk på hen mod afslutningen af løbet. Strategien var altså den rigtige."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor gik det galt for Kevin. Monacos GP Hot or Not »