Kubica tæt på fyring

Efter at have tabt til sin unge holdkammerart, nybegynderen George Russell, i alle de 5 løb der er kørt indtil nu i denne sæson, er der rygter om, at Robert Kubica står overfor en fyring.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019 . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/5 2019 klokken 14:05

Om to løb, så går det løs i Canada, hvor unge Lance Stroll vil være på hjemmebane, sammen med hans fars hold, Racing Point.

Men ifølge de seneste rygter fra paddocken, kan der meget vel være endnu en ung canadier med til start, der ligeledes har en rig far.

Robert Kubica skulle angiveligt stå overfor en fyring, efter at have klaret sig ringe i alle løb i år, også selvom han ikke kan tage skylden for den dårlige Williams-racer.

Afløseren skulle være den førende i Formel 2-mesterskabet, unge Nicholas Latifi, hvis far ejer en del af McLaren, hvor der dog ikke er plads til Junior.

I sin stræben efter at få et sæde, er det så Williams der står for skud, hvor han også er officiel reserve.

Om Kubica bliver på holdet, som reserve, eller om han ryger helt ud, må vi vente med at se.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kontakt mellem Kevin og Grosjean Spaniens GP: Hot or Not »