Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/10 2006 klokken 08:10
Det sagde Pedro de la Rosa til den spanske avis 'Marca' for et par dage siden.
"De har designet primært forhjulsophængene med Fernando i tankerne."
Det skyldes, at Fernando Alonsos kørestil er meget aggressiv, og han er måske den kører, der bruger bilens traction control mest i Formel 1. Specielt er han kendt for at dreje meget aggressivt ind i svingene, og dermed ville han slide ekstra meget på fordækkene, hvis det ikke havde været for traction control.
Pedro de la Rosa kunne dog hverken be- eller afkræfte om han sidder ved siden af den dobbelte verdensmester i 2007.